Waterworld

Danser med ulve. Robin Hood. The Bodyguard. I 90'erne var Kevin Costner the shit! Han kunne praktisk talt gå på vandet. Derfor var det også kun naturligt, at han skulle være med til at skabe en epokegørende film, hvor han nærmest gør det. Med svimlende 175 millioner dollars på lommen og med nogle af Hollywoods store navne i ryggen gik han derfor ud og skabte Waterworld! En episk storfilm, der formåede at skrabe 88 millioner sammen på det amerikanske box office. Waterworld var desværre et økonomisk flop. Men var det fortjent?

Waterworld er en lidt sjov størrelse. Det ene tidspunkt er filmen utroligt alvorlig, det næste pandeklaskende fjollet. På den ene side har filmen nogle meget store og ofte også meget effektfulde navne som Kevin Costner, Dennis Hopper og Jack Black, og på den anden side bliver de selvsamme navne reduceret til deres egen største karikatur.

Filmen starter ud med noget der kunne minde om en metafor for filmen, da vi ser Kevin Costner drikke hans eget tis. Vi introduceres til den vandfyldte verden til musik, der bedst kan beskrives som Safri Duo møder Karate Kid, mens vi ser Kevin Costner rejse til en lokal flydende landsby for at handle med varer, som han har skaffet til havs. Den gængse valuta er naturligvis jord, som naturligvis er en uvurderlig ressource i en verden, der er dækket af vand. Der går dog ikke længe, før vores helt – som selvfølgelig er en muteret vand-mand – bliver filtret ind i en situation, hvor han skal agere surrogat stedfar (som ofte må beskrives som en ond stedfar) for en lille pige, som måske kan være nøglen til igen at kunne finde fastland et sted derude. Hele tiden med piratgruppen "The Smokers" i hælene, ledet af den meget karismatiske leder Deacon, spillet med bedste snurre-snup stil af Dennis Hopper.

Jeg køber præmisen. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, at det er lige før den tangerer til interessant. Men hver gang man begynder at blive lullet ind i universet, opstår der en fjollet scene, som brutalt river en ud af det igen. Her er et lille uddrag af mine noter:

Jeg er slet ikke kommet ind på hvor mange wtf-spørgsmål der er omkring Enola, men vi skal også slutte et sted.

Jeg lyder måske meget kritisk. Men jeg har virkelig et soft spot for de her wacky 90'er action-film, som vidste nøjagtigt hvad de var og hvad de skulle. Jeg kan godt se, at det med film connoisseur-brillerne på er en relativt dårlig film. Endog måske en rigtig dårlig film. Men jeg morode mig rigtigt meget, mens jeg så den, og i min bog giver det én lille bitte stjerne ekstra. Derfor når filmen lige nøjagtigt op på:

3 ud af 6 stjerner.