The Conversation

Tredje Whodunit i rap er hermed hapstet, og denne gang har jeg valgt at vi skulle være vidne til Francis Ford Coppolas thriller "The Conversation" fra 1974. Og var det mon butleren der gjorde det denne gang? Og var det overhovedet en whodunit? For at svare på sidstnævnte må jeg nok krybe en anelse til korset og indrømme at hvis det er en whodunit, er det i hvert fald en noget dekonstrueret en af slagsen.

I "The Conversation" følger vi Harry Caul (Gene Hackman), som er ekspert i overvågning af personer. Vi lades til at vide at han er den bedste i branchen! Det synes han i hvert fald selv, og tilsyneladende også en god del af hans kollegaer. Harry har til opgave at skygge et ungt par under en gåtur på et meget befolkningsrigt sted med meget larm – noget som naturligvis besværliggør opgaven. Men det stopper naturligvis ikke Harry, som altid har det rigtige grej til jobbet!

Jeg lægger fra filmens start mærke til den høje produktionsværdi. Filmen er smukt skudt med store åbne drone- eller helikopterskud og flotte tracking shots. Farverne er holdt i en slags gullig duset nuance, som sætter stemningen rigtigt godt. Også det afdæmpet halvmonotomt pianomusik er noget af det jeg hurtigt lægger mærke til, nok særligt fordi den ledende melodi er nærmest den samme som den fra TV-serien "Severance" – noget der ikke kan være tilfældigt fra Severances side.

På det her tidspunkt er jeg fanget af filmen. Den har mig. Gene Hackman har noget mærkeligt indelukket og surt over sig, som jeg godt kan lide.

Ret hurtigt i filmen finder vi ud af at der er noget mystisk over optagelserne, da de pludseligt skal gå til den meget unge og meget smukke udgave af Harrison Ford og ikke direkte til hans chef, som det ellers var aftalt. Det er i hvert fald mystisk i Harrys hoved. Harry beslutter sig for at undersøge optagelserne nærmere og forfine lydsiden yderligere med hans udstyr. Resultatet får Harry til at tro at et mord er under opsejling.

Så langt så godt. Jeg er fanget af filmens æstetik, Gene Hackmans glimrende skuespil og filmens dvælende tempo. Men så begynder filmens anden akt.

Hvad der nu følger, er en total destruktion af den Harry vi troede vi kendte – den bedste mand i branchen. Vi begynder at indse at Harry måske ikke er så god til sit job som vi troede. Efter en spionmesse mødes en flok af drengene sammen med et par glædespiger i Harrys værksted, hvor Harry stolt fortæller alle sine teknologiske forretningshemmeligheder, alt imens han bliver snydt af en simpel kuglependemikrofon. Han plaprer løs om hans opgave og får endda optagelserne stjålet. Vi har egentligt også tidligere i filmen fået nogle hints om at han ikke er så god til sit job. Hans lejlighed er så usikker at hans udlejer kan komme ind og stille en fødselsdagsgave til ham. Hans hemmelige telefonnummer er kendt vidt og bredt. Hans elskede har engang set ham gemme sig og overvåge hende i over en time. Er Harry i virkeligheden den bedste, eller har han bare et enormt ego?

Det er klart at filmen er et studie af Harrys psyke. Harry er besat af sit job og besat af fortiden. Han er paranoid og overanalyserer alt inden for hans opgave, mens han mister virkelighedsfornemmelsen for alt omkring ham. Hans paranoia bliver eksemplificeret godt i filmens afslutning, hvor Harry smadrer sin lejlighed til ukendelighed uden at finde noget.

Selvom jeg var fanget i filmens første akt, må jeg indrømme at jeg mister tålmodigheden lidt undervejs. Det er en film som kræver meget af seerens opmærksomhed, for mange af filmens nuancer ligger i det ufortalte. Og det synes jeg kan være en smule svært når filmen snegler sig afsted som den gør. Den er ikke bare langsom, den er nærmest stillestående til tider, og jeg indrømmer at min begejstring for filmen daler lidt undervejs, indtil jeg decideret keder mig hen imod slutningen. Jeg er stadig interesseret i filmen, men jeg keder mig.

Jeg vil dog indrømme at filmens twist ending får mig! Den havde jeg ikke set komme, og det tangerer til det geniale. Det løfter den fornemmelse jeg havde for filmen umiddelbart efter.

Jeg giver "The Conversation":

3 ud af 6 stjerner