Stalker

Da heck did I just watch? Det var cirka min reaktion sent tirsdag aften, da rulleteksterne for "Stalker" rullede efter næsten 3 timer. Man kan roligt sige at jeg var forvirret. Stalker var bestemt ikke den film jeg havde forventet.

Som jeg nævnte i min anmeldelse af High Life, så er en langsom film ikke noget der skræmmer mig. Bestemt ikke. Heller ikke lange film. Ikke engang lange og langsomme film. Jeg elsker når en film tager sig tid til at svælge i detaljerne og scenerne. Det er noget der ofte virkelig kan lulle mig ind i en film. Jeg skal dog love for at mine egne principper og min tålmodighed blev sat alvorligt på prøve af den her film, for nøj hvor jeg kedede mig bravt i løbet af hele filmens spilletid. Jeg forsøgte virkelig at overbevise mig selv om at handlingen var interessant, men den fangede mig slet ikke. Jeg forstod ikke et hak af hvad der foregik. Eller det vil sige, jeg forstod godt at 2 personer, som må anses for at være en eller anden form for menneskelige arketyper, havde betalt en tredje arketype for at lede dem ind i et mystisk område, hvor deres inderste ønsker ville gå i opfyldelse. Jeg forstod også godt at det var en meget farlig rejse, og at fremgangsmåden til at nå frem til zonen var at kaste med møtrikker og forfølge fugle der forsvandt i den blå luft. Det var alt det andet, jeg ikke forstod en dytbåt af. Jeg var mildest talt chokeret over den her film. Den figurerer nærmest på samtlige toplister over bedste sci-fi film, og bliver ofte nævnt sammen med film som 2001: A Space Odyssey som den bedste science fiction film nogensinde.

Én ting skal dog være sagt. Det er en visuelt imponerende film. Der er brugt mange maleriske scenebilleder, og der er en helt klar visuel identitet forbundet med filmen. Andrei Tarkovsky har på et tidspunkt udtalt, at hvis man holder en scene for længe, så keder publikum sig. Hvis man holder den lidt længere, begynder folk at undre sig, og hvis man holder det endnu længere end det, bliver det interessant. I Stalker gør Tarkovsky meget brug af dette virkemiddel, og jeg er enig i at det er spændende og effektivt.

Filmen er meget flot, selv når den skal være grim, og de lange scener var nogle af dem, som jeg husker bedst og som stod mest ud. Særligt scenen i slutningen af filmens første del, hvor de kører i en dræsine imod zonen, ender med at sætte mig i en audiovisuel trance, som jeg virkelig nød.

Det visuelle er dog meget sjældent nok i sig selv, og den her film er ikke en undtagelse. Jeg var nødt til at finde ud af hvad folk ser i den her film, så jeg fandt et afsnit af Criterion Cast podcasten, hvor de diskuterer Stalker. Den podcast har hjulpet mig til at forstå nogle ting lidt bedre, og den har hjulpet mig til at kunne tænke lidt over filmen selv. Den forståelse jeg har af filmens handling lige nu, er faktisk noget mere simpel.

Professoren og forfatteren symboliserer ganske simpelt videnskaben og kunsten. To sider af mennesket som på mange måder er polart modsatte, men som også eksisterer i os alle sammen. Rejsen gennem zonen symboliserer jagten på ens drømme. Ofte ved man præcist hvor man skal hen, man kan se det lige foran sig. Alligevel tager livet (i skikkelse af vandremanden) ofte en detour igennem den ene arbitrær situation efter den anden. Nogle gange bliver man ledt af professoren. Andre gange bliver man ledt af forfatteren. I filmens klimaks når de 3 rejsende zonen, men her rationaliserer de sig frem til at de ikke vil gå derind. For har man i grunden lyst til at kende ens egne inderste drømme? Og hvad er livet værd, hvis man ikke har dem?

Jeg ved ikke om min tolkning er rigtig, men det er det jeg tager med mig fra filmen for nu. Jeg er faktisk oprigtigt nysgerrig på at se den igen med nogle lidt andre briller på, og jeg er også en smule nysgerrig på Tarkovskys øvrige værker.

Når det så er sagt, så er jeg af den holdning at film godt kan være kunst, men de skal primært være underholdende. Tarkovskys formål med Stalker var ikke at underholde, og filmen var røv kedelig i hele sin spilletid. Jeg giver derfor Stalker:

2 ud af 6 stjerner, men måske det ændrer sig en dag.