Nobody

Hvis man skulle lave en prequel til Nobody, skulle det helt sikkert være en smuk romanse om dengang Better Call Saul og John Wick mødte hinanden og fik et kærlighedsbarn ved navn Nobody. Ikke siden John Wick har jeg set så voldelige og velkoreograferede actionscener som i Nobody. På den front er det lige præcis en film for mig.

Filmens hovedperson Hutch bliver spillet, ret overbevisende, af Bob Odenkirk, som vi ellers primært kender fra mere komiske roller, og måske især fra hans rolle som Saul Goodman i Netflix-serierne Breaking Bad og Better Call Saul. Jeg har aldrig forbundet ham med steroide, pumpede slapstick-actionfilm, men jeg må med glæde i sindet erkende, at det gør han sig glimrende i. Han har en charme og et udseende, som på en måde er ordinært og relaterbart, og det gør på en eller anden skør måde, at det er nemmere at holde af både figuren og filmen, end hvis det havde været John Cena eller Channing Tatum. På mange måder bærer han filmen, som egentlig også har nogle problemer at slås med.

Historien er relativt simpel. Et indbrud sætter gang i en serie begivenheder, der kulminerer i en kæmpe shootout med en temmeligt generisk og småkedelig russisk gangster og hans henchmen. Det lyder jo meget sjovt – og det er det også – men på intet tidspunkt var jeg investeret eller spændt på historien. Jeg var in it for the action, men filmen leverer med brilliance også på det punkt.

Jeg har overhovedet intet imod, at en actionfilm har en simpel historie, og at vi skal overlades til actionsekvenserne, men jeg synes ikke helt, at denne films plot er dét. Lad mig prøve at forklare det med 2 Arnold-eksempler.

På den ene side har vi Commando med Arnold Schwarzenegger fra 1985. Plottet heri er, at hovedpersonen har fået kidnappet sin datter, og hun skal tilbage. Hele filmen er et ustoppeligt tog af en mand, der jagter det mål, og filmen foranleder sig udelukkende på actionsekvenser.

På den anden side har vi Terminator 2, som indleder filmen med et plottwist, og flere gange undervejs har fordrejninger i historien og et subplot med en AI-teknologisk virksomhed, som hele tiden holder os på kanten af sædet. Færre actionscener, men dem som er, er virkelig gode, og historien holder os engageret.

Jeg tror, at Nobody gerne vil være Commando, men subplottet omkring Hutches forhistorie er en lille bitte smule for komplekst og uinteressant til hverken at være Commando eller Terminator 2. Jeg ville sådan ønske, at filmen lænede sig en lille smule mere til den ene eller den anden side.

Det til en side, er filmen dog alligevel på ingen måde en dårlig film. Det er en meget flot, velkoreograferet og velpaced actionfilm med en god længde, som ikke får den til at overstay sin lidt for kedelige fjende og plot. Og jeg vidste ikke, at jeg manglede Christopher Lloyd med en shotgun så meget i mit liv.