Gremlins

Når det er december er der nogle film som hører sig til, og som jeg nærmest altid ser. Der er selvfølgeligt Home Alone, som er det helt store must. Derudover er der Harry Potter and the Philosopher's Stone, Nightmare Before Christmas og naturligvis også Gremlins, som naturligvis ER en julefilm, og det gider jeg overhovedet ikke diskutere!

Gremlins er en film med et simpelt plot, og må således basere sin appel på sin sorte humor, sin charme og sit flotte dukkearbejde. Alle tre områder hvor filmen udmærker sig.

Den sorte humor gennemsyrer filmen og holder konstant filmen på en balancegang mellem komik og gys, som jeg synes giver filmen en unik fornemmelse. Hvem har ikke som barn fået at vide at de ikke måtte se filmen, fordi den var alt for uhyggelig, for bare at se den som voksen og tænke: var det det? Man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet når de farlige gremlins fanger stakkels søde Gizmo, spænder ham fast til en dartskive og skyder på måls efter ham med bind for øjnene. Eller når det flyver rundt igennem luften med grønt slim og smat efter en omgang monster-smoothie-kokkerering er blevet igangsat. De to største grin i filmen kommer dog fra Kate, første gang da hun skyder Billys juleglæde ned ved at fortælle at nogle altså åbner deres håndled, mens andre åbner deres julegaver, og anden gang da hun, meget seriøst med gruen malet i hendes ansigt, fortæller om dengang hendes far døde mens han legede julemand og hun først opdagede lugten da hun tændte op i kaminen.

Dukkearbejdet kan måske virke primitivt i dag, men jeg kan ikke lade være med at elske den kærlighed og opfindsomhed der er lagt i den tids monsterfilm. Det er en vidunderlig symbiose af animatronics og stop-motion, og der er masser af scener som jeg er sikker på kun er i filmen for at lege med dukkerne og få dem til at udleve de mest sindssyge scenarier. Jeg tænker her meget på den lange bar-scene hvor alle gremlinerne giver den gas i nattelivet.

Ret skal være ret. Som jeg lagde ud med at sige, så er det en simpel film med et simpelt plot. Hvis man virkelig gerne VIL finde plothuller, så er det virkeligt også nemt. For hvordan kan det være at Mogwai ikke kan tåle sollys, men samtidig ikke må spise om natten? Og hvornår er natten? Fra kl. 00 til… 6? Og hvor i verden? Og hvordan kan den her art have været på jorden i al dens levetid uden de nogensinde er faldet i en sø og overtaget verden? Og hvorfor virker vand kun på dem når det er belejligt for historien?

Jeg tilgiver filmen for alt det her, for jeg synes den er skøn. Men den tynde historie og det lidt sub-pare kameraarbejde gør at jeg nok desværre kun kan give filmen:

4 ud af 6 stjerner

men jeg elsker den stadig.