Donnie Brasco

Sikke en dejlig ferie vi har haft, og velkommen tilbage til hamsterhjulet for de fleste af os. Mens I har nydt det fantastiske, dejlige danske sommervejr og sikkert nydt en dåseøl ved kanten af den nærmeste vandpytte-pool, pakkede jeg familie-færgen og tøffede af sted på ægte forstads far-manerer til det altid solrige Italien. Landet, som er kendt for vin, pizzaer og verdensomspændende organiseret kriminalitet. Det var jo som skrevet af pizza-guderne, at den første film jeg skulle vende hjem til var en vaskeægte mafioso-klassiker!

Donnie Brasco er måske ikke den aller største og mest kendte gangsterfilm i spaghetti-genren. Faktisk har jeg kun kendt den perifert af navn, og jeg har aldrig haft den fjerneste anelse om, hvad den handlede om. Det er sådan en film, jeg kun har set i kraft af vores skønne ridder ensemble, og det er jeg faktisk rigtigt glad for.

I Donnie Brasco følger vi FBI-agenten Joe Pistone, spillet af en temmeligt ung og meget, meget yndig Johnny Depp, som i skikkelse af undercover-egos Donnie Brasco infiltrerer en del af den amerikansk-italienske mafia, som i 1970'erne havde til huse i New York. Donnie indfører sig hurtigt hos veteran-gangsteren Lefty (Al Pacino) og fungerer som en slags prospect for ham, indtil han langsomt får charmeret resten af slænget og vinder deres respekt og tillid – endda i så indlevende en grad, at det går ud over hans privatliv og ham selv. Donnie bliver nemlig mere og mere som de mennesker, han overvåger, og ser til sidst sig selv som én af dem.

Det er sådan en historie, som er til at tage at føle på. Den er vidunderligt ligetil, simpel og nem at følge med i, og jeg tog mig selv i at sidde og lave mikroimpressioner af Robert De Niro, mens jeg i ny og næ mumlede "Get out of here" til mange underlige blikke af min bedre halvdel. Jeg var nemlig godt underholdt af Donnie Brasco. Og det er til trods for, at filmen har en spændingskurve som en pepperoni-pizza med små oliven-bump her og der. Men som I ved, så smager en pepperoni-pizza rigtigt godt, selvom den er familier og måske en lille smule forudsigelig. Ligesom når man synes, man har smagt pizzaen, og den smager lidt for meget af den billige tomatpuré fra Netto, så kommer der lige en skive pepperoni, der løfter helhedsoplevelsen til noget meget behageligt. En skive ved navn Al Pacino. En skive ved navn Michael Madsen. En skive ved navn Johnny Depp. En skive ved navn Bruno Kirby.

Det må da vist udløse:

4 ud af 6 stjerner