Baby Driver

Ooh snap, så blev det min tur til at vælge et stykke med film, og jeg syntes at vi skulle se Baby Driver, fordi jeg var meget nysgerrig på hvordan en film med en baby der driver mon kunne være. Jeg blev dog meget skuffet da jeg fandt ud af at der ikke var nogen babyer der kørte i nogen biler her, ikke engang i små plastikbiler – jeg tror faktisk ikke engang at der var nogen babyer med i filmen. Det er lidt falsk markedsføring, men det er OK, for der er faktisk en baby med. Det er bare ikke en baby men en voksen mand, som så tilfældigvis hedder Baby! og lidt ligner en baby.

Baby gør to ting i den her film: han kører bil og han hører musik. Det er jo meget relaterbart, for det gør jeg også selv til tider, og ligesom mig er han en fabelagtig bilist som kan ryste selv den mest klistret politibetjent af sig. Man bliver med det samme hooked på filmens meget velkoreograferede actionsekvenser med filmens indledende biljagt, og det ser så cool ud når Baby foretager den ene hjernedøde manøvre efter den anden med hans udtryksløse babyface og en iPod liggende i skødet.

Baby har rigtig mange iPods i den her film, og en stor del af filmen handler om hvordan han har fået fat i dem. Det bliver aldrig rigtigt nævnt og man finder heller ikke ud af det, men vi bliver forkælet af et medrivende soundtrack fyldt med fabelagtig musik som man ikke kan lade være med at sidde og tappe lidt med foden over. Den måde filmen blander klassisk pop og rockmusik med hårdkogte actionsekvenser er på én og samme måde både nyskabende og utroligt familiært. Hvem har ikke siddet med høretelefoner på i bussen og visualiseret livet udenfor vinduerne i takt til musikken i sine ører? Det er meget veludført og et stærkt kunstnerisk valg.

Desværre dykker filmen lidt i spændingskurven efter den første biljagt, hvor det går fra WROOM RATATATA til yada yada yada. Kevin Spacey kommer med og det er forståeligt hvorfor han er blevet cancelled efter den her film, for han taler alt for meget. Jeg vil bare gerne se nogle skyderier og høre noget god musik! Jeg startede med at være på 5-8 stjerner, og jeg er nu nede på måske 2 stjerner. Vi får også introduceret nogle flere karakterer, heriblandt Jon Hamm med nazihår, samt Jamie Foxx som er så irriterende at jeg dykker ned på -3 stjerner i en periode.

Lidt over halvvejs inde i filmen kommer filmen i tanke om at den faktisk er en god film igen, og den er nødt til at gøre det af med Jamie Foxx. Musikken kommer tilbage, spændingen kommer tilbage og Baby er tilbage i storform! Der er en ny skurk, og han hedder Jon og han går totalt Hamm! De sidste 15 minutter er en nærmest Terminator-agtig omgang kat og mus mellem Jon Hamm og Baby, og filmen formår at slutte på den høje klinge!

Baby Driver har måske ikke helt så meget action undervejs som jeg ville ønske at den havde haft, men den er meget smukt udført og overlever på både det visuelle, den spektakulære audiovisuelle realisering og på et plot der er spændende nok til at man hænger i til slut, og jeg giver den:

4 ud af 6 stjerner