Attack of the Killer Tomatoes

Attack of the Killer Tomatoes er et glimrende bud på en kultfilm, for jeg tror at den er nøjagtigt det som mange tænker når de hører ordet "kultfilm". En fjollet, bizarr, low-budget basker med en halv masse blod… tomatsauce. Ingredienserne er der måske, men for at en kultfilm kan være en RIGTIG kultfilm, skal den naturligvis have et kult følge. Og her taler jeg ikke om en tour bus fuld af halvt bumsede teenagepiger i crop tops der deler kultshakere ud til 16-årige i storegade. Her taler jeg om en dedikeret skare af mennesker som dyrker filmen, og som vil forsvare den i enhver henseende. Hvis man gransker de mørkeste kroge af Øst for paradis vil man finde ud af at den her film åbenbart har det! Og det forstår jeg ikke en skid af.

Jeg synes det er ret interessant at prøve at filosofere lidt over hvad det er for nogle film der opnår den mytiske status som "kultfilm". Det virker til at det ofte er film med nogle fælles karakteristika: low budget, sort humor, dårlige effekter. Det er ofte – men ikke altid – film som er mere eller mindre ufrivilligt sjove, eller film som har en totalt gennemsyret sort humor og en helt klar personlighed. Der er naturligvis film som The Godfather of bad movies – Tommy Wiseaus mesterværk "The Room" – som tilhører den første kategori. Det er den type film som populært kaldes "so-bad-it's-good" eller "bad movie magic". I den anden kategori kan nævnes film som The Rocky Horror Picture Show, som er en ganske bevidst musikalsk komedie, der har en meget klar visuel stil og fremtoning. På en eller anden bizarr måde falder den her film lidt ned imellem disse to skamler.

For det er så åbenlyst at den gerne vil være en "so-bad-it's-good"-film. Den spiller på alle de tangenter som klassiske rædselsfulde monsterfilm har gjort tidligere. Den har et monster som er åndssvagt at jeg simpelthen ikke tror på andet end at det er opfundet af en 5-årig der har siddet og digtet ude på toilettet: "Og så sagde vi lige at der kom nogle KÆMPE STORE TOMATER som er MEGA FARLIGE!". Filmrullen knækker dog for mig her ved det faktum at filmen har gjort det her bevidst, og den prøver for hårdt. Den er simpelthen FOR åndssvag. Det er som en slags prequel til Sharknado i den henseende.

Filmen kan bedst beskrives som 1 time og 20 minutters klipshow af små, nærmest usammenhængende scener som må være skrevet ned på post-its og trukket op af en hat. Der er vistnok et plot gemt derinde et sted. Noget med regeringen og undersøgende journalister og tomater. Jeg har glemt en del af det. Det der står ud for mig er nogle af de enkelte jokes her og der. En sort mand med overskæg der forveksles med Hitler. En asiatisk videnskabsmand som tydeligt er dubbed og har nogle meget offensive jokes. Den løbende joke med faldskærmsudspringeren, der aldrig tager sin faldskærm af, men bare kager rundt med den på hele filmen. Faktisk op til flere jokes som fik mig til at trække på smilebåndet, og 2-3 gange fik mig til at udstøde luft igennem mine næsebor i et halvt anerkendende fnl der dog aldrig blev til et decideret grin. Det var dog desværre ikke nok til at redde filmen for mig, og den fremstod for mig ultimativt som en usammenhængende, grim, halvkedelig film uden særligt meget personlighed og med flere vandede end kødfyldte jokes.

Jeg tror at filmen har været rigtig sjov at lave. Skuespillerne så ud til at være glade og have det sjovt. Skal vi ikke bare lade det blive ved det?

1 ud af 6 stjerner